Kapitel enogtyve

Axel lukkede døren og så på, mens chaufføren satte sig bag rattet.

"Jeg skal til—"

"Jeg ved det, frue." Chaufføren afbrød hende, før hun kunne dele sin adresse, og farven steg op i Rosas kinder, da hun lænede sig tilbage mod det kolde læder. Der var ingen tvivl om, at han troede, hun var en slags en...